Porto Colom

Porto Colom kortPorto Colom ligger på Mallorcas østkyst, ca. otte kilometer nord for Cala d’Or. Byen er opkaldt efter Christopher Columbus, som hævdes at være født i Porto Colom. Der er dog ikke mange beviser for det.

Stranden generelt
Porto Coloms største og flotteste strand er Cala Marcal, der ligger i den sydlige del af byen.

Stranden ligger dybt inde i en flot bugt med klipper på begge sider. Her er den finkornede sandstrand godt beskyttet mod bølger og understrømme. Der er alle de normale faciliteter, som solsenge, parasoller, brusere og toiletter. I sommersæsonen er der også en livredder, der holder øje med strandens gæster.

Cala Marcal

For de som ankommer i bil er det lettest at parkere i gaderne umiddelbart syd for stranden. Her ligger der også et supermarked, der har alt til den perfekte strandtur.

Børnevenlighed
Stranden har en lille legeplads for de mindste. For de lidt større er der masser af plads til at leg og boldspil.

Vandet bliver kun langsomt dybt, og der er sjældent bølger. Så alt i alt en rigtig god strand for børnene.

Porto Colom Mallorca

Vandsport
Porto Colom har Mallorcas største naturhavn, og her er der mange interessante steder for dykkere. På byens mange dykkerskoler kan begyndere tage dykkercertifikat, mens øvede kan tage på dykkerture til skibsvrag, undervandshuler m.m.

På selve stranden er det muligt at leje vandcykler, og det er oplagt at snorkle langs klipperne.

Porto Colom restaurant

Restauranter ved stranden
Der er flere caféer og restauranter på den højre side af stranden. Herfra er der god udsigt over stranden og den flotte bugt. Der ligger også en stor strandbar på selve stranden.

Feriebyen Porto Colom
Porto Colom er en fredelig lille by, der indtil videre har undgået at blive alt for turistet. Det ses bl.a. på de forholdsvis mange almindelige butikker, herunder et stort supermarked og et apotek.

De fleste af byens hoteller er mellemstore familiehoteller, hvor der ligesom i resten af byen er fred og ro. Sunweb tilbyder flere hoteller i Porto Colom, både til romantisk parferie og et moderne familiehotel med stor børnepool.

Portocolom

Aftenerne nydes typisk ved havnen eller byens store torv, hvor der begge steder er barer, caféer og restauranter. Byens bedste restaurant, Sa Llotja, ligger ved havnen. Den sidste weekend i juni konkurrerer den og byens andre restauranter mod hinanden i konkurrencen Fira Gastronomica d’Es Pop, hvor der er fokus på blæksprutter.

En anden stor begivenhed er TriStar Mallorca Triathlon, hvor det er muligt at deltage i triatlon på den officielle distance eller en noget kortere distance. Arrangementet afholdes hvert år i april.


Se vores video fra Porto Colom


Porto Colom kort
Som satellitbilledet viser ligger stranden Cala Marcal et lille stykke syd for byen, men det er absolut umagen værd at gå til denne strand. Ved at zoome ud får man overblik over hele byen, inkl. havnen lidt længere mod nord.

Related Articles

Back to top button