Colonia de Sant Pere

Colonia sant Pere kortColonia de Sant Pere er en lille by i det nordøstlige Mallorca. I bil er afstanden til feriebyen Port d’Alcudia 30 km, mens afstanden til lufthavnen ved Palma de Mallorca er 68 km.

Stranden generelt
Stranden i Colonia de Sant Pere er 80 meter lang og 20-40 meter bred. Stranden er dækket af gyldent sand, der nogle få steder er blandet med grus.

Colonia de Sant Pere strand

Vandet er relativt lavt, og en bølgebryder beskytter mod bølger inde ved stranden. På den anden side af bølgebryderen er der dog ofte høje bølger, og dem leger surferne på lidt mod nordøst.

Der udlejes ikke solsenge og parasoller på stranden, men der er dog en bruser. Parkering sker uden problemer i gaderne bag stranden. Kun 150 meter fra stranden ligger det dejlige voksenhotel Petit Hotel Rocamar, som gæsterne vurderer til ‘Fremragende’ på TripAdvisor.

Colonia de Sant Pere Mallorca

Bag stranden løber en flot strandpromenade, som er oplagt til en spadseretur. Den går fra havnen i sydvest til en lille stenstrand i nordøst. Her kan man nyde de spektakulære surfere.

Børnevenlighed
Stranden er børnevenlig. Sandet er fint at lege i og vandet er normalt nogenlunde roligt og lavt.

Colonia de Sant Pere restaurant

Vandsportsaktiviteter
Ingen, men området nordøst for stranden er populært blandt surfere.

Restauranter ved stranden
Der ligger flere hyggelige restauranter på strandpromenaden lige bag stranden. Her er det muligt at købe is og drikkevarer til at tage med ned på stranden.

Colonia de Sant Pere strand restaurant

Feriebyen Colonia de Sant Pere
Colonia de Sant Pere blev grundlagt helt tilbage i 1880. Til trods for sin relativt langt historie, så har den dog ikke formået at vokse sig større end 500-600 faste indbyggere. Der er kun få hoteller, men der er til gengæld en del feriehuse som udlejes. Udvalget af restauranter er fornuftigt, de fleste ligger ved strandpromenaden.

Colonia de Sant Pere har en forholdsvis stor havn, hvor der ligger nogle få fiskerbåde, men ellers er det lystbåde der fylder havnen op.


Colonia de Sant Pere kort
Kortet viser den smalle strand foran strandpromenaden med restauranter. Lystbådehavnen ligger mod sydvest, mens surferne holder til ved stenstranden mod øst.

Related Articles

Back to top button