Es Caragol

Es Caragol kortEs Caragol, også benævnt Platja des Caragol, ligger ca. 7 kilometer syd for byen Ses Salines og er den sydligst beliggende strand på Mallorca.

Bilen parkeres ved fyrtårnet i Ses Salines, og herfra er der ca. 1,5 kilometers vandring på en ujævn sti med flade klipper og sand. En flot tur på ca. 30 minutter, hvor man kan se mange små ‘tårne’ lavet af flade sten. En vidunderlig naturoplevelse.

Es Caragol strand

Stranden generelt
Es Caragol er en utrolig flot strand, der byder på fred og ro til sine gæster. En ægte naturstrand, der uden tvivl er en af de flotteste strande på Mallorca.

Stranden er cirka 500 meter lang og op til 60 meter bred. Sandet er lyst og fint, og bagerst på stranden er der nogle lave klitter med lidt bevoksning. Meget smukke omgivelser som det er svært at beskrive, det skal opleves.

Es Caragol Mallorca

Vandet er krystalklart, og har de flotteste blå og turkise farver. Der er tilmed lavvandet. Foran stranden ligger ofte en masse flotte både for anker.

Der er ingen faciliteter, hverken solsenge, toiletter eller strandbar. Sammen med den relativt lange gåtur gør det, at stranden aldrig er særlig fyldt.

Es Caragol Mallorca

Børnevenlighed
Selve stranden er meget børnevenlig med god plads og lavt vand, men man skal tænke på de ca. 1,5 kilometers gang hen til stranden.

Vandsportsaktiviteter
Ingen vandsportsaktiviteter, men det helt klare vand indbyder til en snorkletur.

Restauranter ved stranden
Ingen restauranter, strandbarer eller lignende. Det er derfor vigtigt at huske rigeligt med drikkevarer til en varm dag på stranden.

Es Caragol

Feriebyer ved Es Caragol
Es Caragol ligger helt isoleret langt væk fra feriebyerne. Der er kun et enkelt liebhaver hus tæt ved stranden.

Nærmeste store ferieby er Colonia Sant Jordi, der er den største by på sydkysten af Mallorca. I Colonia Sant Jordi anbefaler vi det 4-stjernede Universal Hotel Marqués, som ligger lige ved stranden og har en flot udsigt over Middelhavet.

På begge sider af Colonia Sant Jordi ligger der mange andre strande, hvoraf den mest kendte er naturstranden Es Trenc.

Ses Salines fyrtårn


Es Caragol kort
Længst mod syd ses fyrtårnet i Ses Salines, hvor bilen skal parkeres. Herfra er der en gåtur på halv times tid. Husk rigeligt med drikkevand, det kan være en varm tur i den flotte natur.

Related Articles

Back to top button